Info | Ungdom | Senior | Piger | Surfer | Roer | Kajak | Om Bådene | Kalender | Historie | Galleri
   Forside | Instruktører | Stævner | Super 8 | Torm | Young Gun 1 | Young Gun 2 | Hjarnø Rundt | Klubmester |

 

Årets første super 8 stævne

Den 15-16 maj afholdte Juelsminde Surfklub årets første Super 8 stævne.
Super 8 er et koncept, der udelukkende henvender sig til juniorer mellem 0 og 19 år. Stævnet giver uerfarne surfere mulighed for at stifte bekendtskab med kapsejlads. Sejladserne afvikles på en slalom bane, hvor alle har mulighed for at følge med. Super 8 stævnerne indeholder også en freestyle klasse.
Slalom- og freestyle heatene afvikles forskudt, så alle deltagere har mulighed for at sejle i begge klasser.
Weekendens vejrudsigt havde været lovende, deltagernes forventningerne var derfor høje. Fredag aften ankom stævnets første deltagere, der blev indkvarteret i klubhuset, mens andre overnattede på klubbens grønne område i campingvogn og telt.

Lørdag
Lørdag morgen kl. 8 blev der serveret rundstykker kl. 8 i foreningens klubhus. Efter morgenmaden begyndte stævnets deltagere at rigge sejl og brædder til. Skippermødet blev afholdt kl. 10. med 22 friske sejlere. Klubbens formand, Niels Buhl, ønskede alle velkommen og redegjorde kort for stævnets program. Bl.a. blev det bestemt, at pigeklassen og de mindste drenge skulle sejle sammen, mens mellemklasse drengene og de ældste drenge skulle sejle sammen. Slalom banen blev lagt tæt på land, således det var muligt at starte fra stranden. Dagens første sejlads blev skudt i gang kl. 10. 30.

 

Der blev gennemført fire sejladser før middag. Forholdene var gode og vinden tiltagende. Sejladserne blev gennemført uden megen ventetid Banen skulle dog justeres en smule, men dette tog dog ikke lang tid, eftersom der under hele stævnet lå en båd på vandet. Sejladserne blev effektiv gennemført og sejlerne viste flot sejlads. Enkelte måtte dog overgive sig til den stærke vind, men klubbens både kom hurtigt til undsætning. 
Tre sejladser blev gennemført efter frokost. Vinden var en smule ustabil, men alle sejladser blev gennemført af et planende felt. Efter syv heat blev dagens sejladser skudt af og sejlerne havde fri. Mange valgte dog at udnytte vinden. Eftermiddagens sidste timer blev bl.a. brugt til at træne freestyle.
Lørdag aften tilbragte de ca. 25 deltagere sammen omkring grillen og fællesspisning. Torben Kornum holdte et kort oplæg omkring kapsejlads og trim af udstyr.  Alle deltagere havde mulighed for at stille spørgsmål og få et kvalificeret svar. 

Søndag
Søndag morgen blev der serveret rundstykker kl. 8. og skippermødet blev afholdt 9.30. vinden var aftagende og ikke nær så stærk som dagen før. Det blev derfor besluttet at dagens program skulle være freestyle. Deltagerne blev inddelt i tilfældige heat af seks personer, hvor de tre bedste gik videre til næste runde. Sejlerne havde således 10. minutter til at vise deres kunnen. Der blev vist en meget flot og kreativ sejlads fra alle deltagere. Efter fem heat var de tilbageværende seks sejlere klar til finale. Finalen bød på tretten minutters meget flot action. Alle deltagere bidrog med deres ypperste og sejlene fløj om ørene på publikummet på stranden. Freestyle konkurrencen blev afløste af en tiltrængt frokostpause. Præmieoverrækkelsen fandt sted kl. 13.30. Alle weekendens deltagere samledes og der blev afholdt lodtrækning så alle sejlere havde noget med hjem.

Resultater

Freestyle: Jesper Hvergel   Ringkøbing

Slalom:


Piger:
Sine Lysdal, Juelsminde
Anni Nielsen, Juelsminde
Line Wittrup, Snaptun


Gruppe 1
Sebastian Kornum, Skive
Simon Wittrup, Snaptun
Frederik Poser, Nyborg

  
Gruppe 2
Søren Buhl, Juelsminde
Jonas Petersen, Vejle
Martin Bæk Hansen, Vejle
Gruppe 3
Aage Buhl, Juelsminde
Mikkel Skov, Langeland
Jesper Hvergel, Ringkøbing
Jens Korsgård, Juelsminde